Hjem > Uncategorized > Få gnisten tilbage

Få gnisten tilbage

Jeg indrømmer det: Indlægget her har forsøgt at skrive sig selv i flere omgange – ansporet af en dyb forargelse og irritation over en radioreklame. Jeg har forsøgt at slå kold vand i blodet og lade irritationen falde lidt til ro, for argumenter formuleret i affekt har ikke altid den længste levetid.

Nu skriver jeg imidlertid, selv om jeg stadig mærker blodet pumpe lidt hastigere end normalt, for jeg frygter ganske enkelt, at jeg vænner mig til reklamen og overmandes af ligegyldighed, inden jeg når så langt, at jeg er klar til at skrive roligt og helt afbalanceret. Er I klar? Her kommer det:

Det drejer sig om en reklame for datingsitet VictoriaMilan, som bl.a. kører på NovaFM. En mand og en kvinde spiser en hyggelig middag sammen, nyder hinandens selskab og komplimenterne flyder lystigt mellem dem – og ender naturligvis i et varmt kys. Og speakeren fortæller med varm stemme: “Disse to er gift … men ikke med hinanden … Få gnisten tilbage i dit liv …” Og så følger opfordringen til at oprette en profil på Danmarks største datingsite for gifte og samboende. 

Helt ærligt! Hvor dybt kan vi synke som samfund? Er egoismen og selvoptagetheden slået så fuldstændig igennem, at livet ene og alene handler om MIN gnist? Og er der ingen grænse for, hvad man som selskab vil skabe profit og omsætning på? Mon produceren nogensinde har set det barn i øjnene, hvis forældre netop har brudt med hinanden som følge af utroskab? Set smerten, forvirringen og fortvivlelsen emme ud af hele personligheden hos den, som er blevet kasseret og erstattet med én, som gav mere gnist?

Vi kan da så absolut trænge til at finde en fornyet gnist! Som ægtemand på 18. år kender jeg også til både leverpostejfarvede dage, øjensynligt håbløse konflikter og perioder med total dødvande i relationen til min elskede. Men den fornyede gnist må opstå mellem hende og mig – ikke mellem én af os og en tredjeperson. Det er det løfte, vi gav hinanden, da vi blev gift – og det løfte står vi ved. For kærlighedens skyld, for børnenes skyld, for hinandens skyld – for livets skyld!

En gnist kan tænde det bål, som man varmer sig ved i sommernatten, sidder omkring med sine nærmeste og fortæller de historier, som binder os sammen; eller gnisten kan antænde en altødelæggende brand, som hærger og fortærer – selv om det slet ikke var meningen.

Få gnisten tilbage i dit liv: Vær tro mod din partner og investér i hinanden. Det er livet værd!

  1. Thyge Enevoldsen
    2. februar 2012 kl. 15:35 | #1

    Lige på kornet, Kofoed. Tak !
    Vigtigt !
    …på en uhyggelig baggrund, syns jeg.

  2. Harstad
    2. februar 2012 kl. 15:56 | #2

    AMEN!

  3. Anna-Marie Hansen
    2. februar 2012 kl. 19:13 | #3

    Stærk, sand, sund tale. Livsbekræftende læsning.
    Jeg vil gerne skrive under på det investerings-råd!
    Hilsener Anna-Marie (gift på 29 år)

  4. Niels
    2. februar 2012 kl. 19:58 | #4

    Tillykke med bloginitiativet Peter. Jeg kan jo slet ikke være uenig med dig i det. Spørgsmålet er om vores samfund er kommet dertil at der faktisk slet ikke overvejes på det spørgsmål om hvilken gnist det er der skal tændes, og af hvem. Og ja det tror jeg faktisk det er. Om produceren har set et barn i øjnene der har mistet sine forældre……. Ja det tror jeg da helt sikkert han har for der er godtnok mange børn i den situation. Men det er jo kendetegnende for mennesker uden et fast holdepunkt at de søger at finde det holdepunkt lige om det næste hjørne. Holdepunkter som evig troskab og et ja er et ja, er jo gammeldags. Mennesker idag ønsker ikke at binde sig. Frihed er i sig selv det ultimative mål. Hvilket jeg personligt mener det ikke kan være.

    Du gør ret i at forarges over indslaget i radioen, det bliver jeg også. men spørgsmålet er hvad vi forarges over. …….. Selve indslaget og det at det sendes eller at det er en virkelighed i vores samfund. Jeg bliver personligt mest forarget over at det øjensynligt er en virkelighed i vores samfund.

    Der mangler lederskab af vores samfund på det moralske område. Et lederskab der tør sige ja og nej til den slags værdigods som sådan et inslag/ reklame repræsentere. Der mangler lederskab der gør at vi igen sættes i bevægelse og kommer til at overveje ikke at det er en virkelighed, men hvordan det kan være at det er en virkelighed. Samt hvem der egentlig skal skrive din og min virkelighed. Lykken om det næste hjørne og friheden til at runde et nyt hjørne når jeg bliver træt af udsigten derfra hvor jeg står eller virkelighedens sande herre som tilbyder frihed i bundetheden af det rigtige.

  5. Lis Holmsgaard
    3. februar 2012 kl. 09:02 | #5

    Du har fuldstændig ret. Tak, at du har formuleret det.

  6. Benedikte ESkildsen
    3. februar 2012 kl. 19:33 | #6

    Meget godt skrevet Peter! Det er virkelig frygteligt. Troede det var en dårlig joke i starten.

  7. Joan Overby
    4. februar 2012 kl. 04:30 | #7

    Får en hel klump i halsen, ved at læse dit brev. Meget tankevækkende, meget modigt og meget velformulerende.
    Må de, der har lavet reklamen og de der sender ud, få rigtig meget at tænke over.
    De varmeste hilsener
    Joan Overby

  8. 4. februar 2012 kl. 05:59 | #8

    Sådan Peter!

  9. Frida Skade
    4. februar 2012 kl. 08:51 | #9

    Hvor har du ret. Og efter 45 års ægteskab kan jeg bare sige, at det er værd at investere i.

  10. Betty Klit
    4. februar 2012 kl. 12:07 | #10

    Helt enig. Kærlighed dør ikke en naturlig død, men vi kan alle selv komme til at “slå den ihjel”

  11. Kirsten Jakobsen
    4. februar 2012 kl. 13:53 | #11

    Godt gået – det er godt at styrke parforholdet – med hianden og ikke med andre. Gnisten kan tændes ved og med hianden hvis vi er indstillet på det. Det er blevet for moderne at søge nye græsgange – lad os der kan leve op til det vi lovede i kirken – i medgang og modgang!!!!

  12. 4. februar 2012 kl. 15:08 | #12

    Godt indlæg, Peter, må jeg citere det på min blog og bruge det som eksempel i min undervisning? Gid flere præster brugte blogmediet!

  13. 4. februar 2012 kl. 18:29 | #14

    Godt skrevet!

  14. Kristian
    4. februar 2012 kl. 22:05 | #15

    Fed artikel!!! Syntes også den reklame er mildest talt mærkelig!!!

  15. martina
    4. februar 2012 kl. 22:15 | #16

    jeg er så enig med dig, jeg blev osse fuldstændig paf da jeg så poster reklamen første gang, troede at det var en joke. og jeg bliver så sur hver gang jeg hører den, så meget at jeg tænker på om jeg skulle skrive et klagebrev til dem. seriøst at man kan prøve at profittere så åbenlyst på noget så moralsk forkert. er det virkelig blevet så normalt?? argh!! helt ærligt. hvis man når dertil hvor man som ægtepar kommer så langt ud, så tag dog en skilsmisse. vær tro til det løfte og den person der har betydet så meget for dig at du har tænkt at den skulle være the one, og den du ville gro gammel med. kujoner altså.! og der er masser af dem, bare i den korte tid jeg var på dating.dk blev jeg flere gange kontaktet af mænd der lagde op til mig, men åbenlyst skrev at de var gift. HVAD TROR DU SELV?? uuh ja det får altså osse mit pis i kog.

  16. 5. februar 2012 kl. 00:27 | #17

    Jeg kan fortælle hvorfor de reklamer køre og hvorfor de er udformet som de er.
    For at få google yahoo m.m. til at vurdere deres internet side højt og lægge dem højt i søgeresultater når man søger på dating osv., kræver det at navnet på hjemmeside er skrevet mange gange runde på internettet, og hvergang navnet er nævnt, tager søgemaskiner det som en anbefaling, det er simpelthen verdens bedste reklame tricks at provokere på den måde.
    Hvis du ejer en hjemmeside er din lykke gjort hvis et stort firma lægger sag an imod din hjemmeside, fordi så vil dit site blive nævnt overalt på nettet. Jeg ejer selv en kristen social side http://www.christianonnet.com og fordi jeg nævner navnet her vil google spiderrobot også gå til min hjemmeside når den har undersøgt din.
    Måden at de køre de deres reklamer på, er simpelthen så klamt og bringer det værste frem i folk, specielt hvis man har prøvet at være den såret part under utroskab, så kommer alle de negative følelser frem igen.
    I min blog på hjemmesiden, prøver jeg at komme med gode råd om sunde forhold og troskab m.m, så har du en artikel på engelsk, om samme emne, vil jeg meget gerne låne den, og linke til din blog.
    mvh Tom Jensen

  17. nissa
    5. februar 2012 kl. 12:30 | #18

    det var lige præcis sådan jeg havde det da jeg hørt den. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på hvad det er for et budskab det sener til unde mennesker, jeg er vild forarget og der skal ellers en del til. Var det ikke bedre at lave et kursus eller noget der hjalp de folk der er gift/ i et par forhold og som måske har tabt gnisten lidt i ble skift vaske tøj og madpakke økonomi og så vidre, at lave en side hvor folk kan finde andre der ville være utro er fuldstændigt latterligt, der er sku muligheder nok få folk hvis de ville være utro men at lave en sider der lige frem anbefale at gøre det, uden overhovedet lige at fortælle alle de konsekvenser der er ved utroskab, så som knust hjerter ikke kun ved ens partner men hvad med de børn der kommer i klemme

  18. Marianne Jakobsen
    6. februar 2012 kl. 07:33 | #19

    Faldt over dit indlæg via en FB-ven, der havde postet linket. Og lad mig starte med at sige: jeg er HELT enig med dig.
    Dernæst: jeg arbejder som journalist på en kommerciel radiostation, og jeg blev SÅ forarget over at høre benævnte reklame i vores egen radio, at jeg sidste år ved denne tid, tror jeg, tog emnet op til debat med lytterne.
    Vi talte med indehaveren af firmaet, for at høre om han slet ingen skrupler havde med at 1) have sådan et firma og 2) at lave sådanne reklamer for det.
    Og nej, det havde han det selvsagt heeeelt fint med.
    Dernæst talte vi med vores chef for at høre om der slet ingen grænser var for hvilke reklamer man ville bringe for at tjene penge. Og jo, dér var grænsen ved det ulovlige. Altså der ville ikke blive bragt reklamer med opfordringer til at begå ulovlige handlinger. At reklamen er hamrende amoralsk, kunne sådan set ikke komme ham ved.
    Lytterne var til gengæld helt på linje med du og jeg. Flere zappede i forargelse væk fra vores radiostation når reklamen kom – og kun få vendte tilbage efter reklamepausen.
    Så jeg vil opfordre dig til at kontakte NOVA FM og udtrykke din forargelse og modstand mod sådanne reklamer.

  19. Birgitte Due
    6. februar 2012 kl. 10:34 | #20

    Jeg har ikke hørt reklamen, men AMEN til dit indlæg og tusind tak!

  20. Laila Sørensen
    6. februar 2012 kl. 11:58 | #21

    Super godt indlæg. Min mand og jeg har været så chokeret over at en sådan reklame overhovedet kan være lovlig og da endnu mindre etisk lovlig.
    Lad os endelig bilde os ind at liv, glæde og spænding skal findes udenfor ægteskabet :-O
    Mage til usmagelighed!!!!!

  21. 17. februar 2012 kl. 23:44 | #22

    Jeg synes det er på tide at “nogen” reagerede på de reklamer… det er længe siden jeg hørte den første gang i radioen og var MÅLØS… Godt at du tog teten op Peter… og skønt at se både her og på face -at den er nået vidt omkring.

  22. 19. marts 2012 kl. 07:42 | #23

    Første gang jeg hørte en ældre herre som om en uge kan fejre krondiamantbryllup, troede jeg at han havde misforstået noget. Sådan noget reklamerer man da ikke med og så slet ikke i radioen hvor man tror man sidder og lytter til noget uskyldigt. Men ugen efter fandt jeg ud af at han desværre slet ikke havde misforstået noget som helst.

    Det er forkasteligt at der tjenes penge på et sådan ødelæggende råd.

  1. 14. februar 2012 kl. 02:57 | #1

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.